Aarhus 22-7-2024
Beretning til Dansk Oftalmologisk Selskab om aktiviteterne i Medicinrådets fagudvalg for dyr
øjenmedicin 2023-2024.
I det forløbne år har arbejdet, som i de foregående år, været præget af vurderingen af anvendelse af eksisterende og nye lægemidler til anti-VEGF behandling ved våd AMD, diabetisk maculaødem og retinal venetrombose.
De seneste anbefalinger bygger på den tilgængelige evidens, erfaringer fra dansk klinisk praksis, samt økonomiske overvejelser. På baggrund af dette er det konkluderet, at antiVEGF behandling kan gennemføres med optimal klinisk effekt, subsidiært mest omkostningseffektivt, ved at anvende et kortvirkende (billigt) præparat til de første tre behandlinger med 1 måneds mellemrum, samt efterfølgende hos de patienter, der skal fortsætte i månedlig behandling. De patienter, der skifter til længere kontrolintervaller, skal skifte til et længere virkende (dyrere) præparat. Denne ramme er udmøntet forskelligt i regionerne, hvilket skyldes forskellige omkostningsforhold på sygehusapotekerne.
Ranibizumab (lucentis) regnes for kortvirkende, mens aflibercept (eylea) og farisimab (vabysmo) regnes for længere virkende præparater. I foråret 2024 er aflibercept i en fire gange større dosering tilføjet sidstnævnte gruppe.
Der har ikke det forløbne år været vurderet præparater til behandling af andre sygdomskategorier.
Toke Bek
Formand for Medicinrådets fagudvalg for dyr øjenmedicin
Udpeget af Dansk Oftalmologisk Selskab
Rapport fra arbejdet som kommitteret i Synoptik-Fondens bedømmelsesudvalg
Generalforsamling Dansk Oftalmologisk Selskab 2024
Synoptik-Fonden er en erhvervsdrivende fond med et erhvervsmæssigt og et almennyttigt formål indenfor det brede syns- og øjenfaglige felt (http://synoptik-fonden.dk).
Ifølge fundatsen er fondens opgave dels at yde økonomisk støtte til uddannelse og forskning inden for optik, optometri, oftalmologi og bredere fagområder, hvor syn og øjne indgår – dels at støtte den fortsatte udvikling af Synoptik A/S gennem fondens medejerskab. Det er en væsentlig del af indtægterne herfra, fonden hvert år deler ud af.
I 2023 bevilgede fonden godt 9 mio. kr. inden for kerneområdet, syn og øjne. Bevillingernes fordeling er tilgængelige på fondens hjemmeside.
Synoptikfondens bedømmelsesudvalg indstiller ansøgninger samt vurderer igangværende forskningsprojekter, hvorefter fondens bestyrelse tager endelig stilling til hvilke projekter og formål, der støttes. Desuden varetager bedømmelsesudvalget planlægning af det årlige Årsseminar.
I 2023 støttede fonden med ca. 5,5 millioner kr. til forskningsprojekter efter indstilling fra bedømmelsesudvalget.
I 2024 forventes Synoptik-Fondens Årsseminar afholdt onsdag den 6. november kl. 17.00-21.00 i Mogens Dahl Koncertsal, 2300 København S.
/ August 2024, Jesper Hjortdal
Rapport fra arbejdet i Nationalt specialistnetværk (arbejdsgruppe) under Nationalt Genom Center.
Implementering af Helgenomsekventering i Oftalmologi
Helgenomsekventering(WGS) blev tilbudt patientgruppen fra august 2022, og de første prøver blev
sekventeret i oktober 2022. Indtil maj 2024 er 372 prøver sekventeret.
Det blev afholdt 2 virtuelle møder henholdsvis i november 2023 og april 2024. Det blev udarbejdet en
samlet rapport om implementering af helgenomsekventering for sjældne arvelige sygdomme som kan
findes på NGC hjemmeside:
https://www.ngc.dk/Media/638608737266938731/Samlet%20rapport_sj%C3%A6ldne%20arvelige%20sygd
omme.pdf
Rapporten konkluderer, at WGS kan forbedre diagnosticering og behandling for patienter med genetiske øjensygdomme, men implementeringen har været udfordret af forskelle i regionale ressourcer og tekniske begrænsninger. Der er behov for fortsat udvikling og optimering af WGS-tilbuddet samt etablering af nationale registre for genetiske fund for at understøtte mere præcis og rettidig patientbehandling.
Fremtidige Perspektiver:
For at maksimere udbyttet af WGS er det nødvendigt med forbedret tværfagligt samarbejde og større
erfaring inden for genetisk fortolkning. Der er også potentiale for at udvide brugen af WGS til andre
genetiske og sjældne sygdomme.
Rapporten opfordrer til fortsat opfølgning og forskning for at sikre, at WGS bruges effektivt og giver
maksimal klinisk fordel for patienterne.
Der er ikke planlagt flere møder i arbejdsgruppen og arbejdet i specialistnetværket er færdigt.
Tomas Ilginis
Overlæge
Rigshospitalet, Øjenafdelingen
Udvalg for Patientforløb og kliniske retningslinjer
Udvalgets medlemmer er fortsat de samme.
Der er er siden sidste generalforsamling blevet udgivet retningslinje for screening og behandling af præmaturitetsretinopati, retningslinje for amblyopibehandling, okulære melanomer (udgivet 23/9 2022, så lige omkring sidste generalforsamling).
Flere retningslinjer er under udarbejdelse, og nogle er under opdatering, men det tænker jeg vi kan nævne næste år, når de burde være publiceret på DOS hjemmeside.
Ønsker om nye retningslinjer, eller opdatering af gamle, kan fortsat stiles mod DOS bestyrelse eller undertegnede.
Line Kessel
2. august 2023
Rapport fra arbejdet som kommitteret i Synoptik-Fondens bedømmelsesudvalg
Generalforsamling Dansk Oftalmologisk Selskab 2023
Synoptik-Fonden er en erhvervsdrivende fond med et erhvervsmæssigt og et almennyttigt formål inden for det brede syns- og øjenfaglige felt (http://synoptik-fonden.dk).
Ifølge fundatsen er fondens opgave dels at yde økonomisk støtte til uddannelse og forskning inden for optik, optometri, oftalmologi og bredere fagområder, hvor syn og øjne indgår – dels at støtte den fortsatte udvikling af Synoptik A/S gennem fondens medejerskab. Det er en væsentlig del af indtægterne herfra, fonden hvert år deler ud af.
I 2022 bevilgede fonden godt 11 mio. kr. inden for kerneområdet, syn og øjne. Bevillingernes fordeling er tilgængelige på fondens hjemmeside.
Synoptikfondens bedømmelsesudvalg indstiller ansøgninger samt vurderer igangværende forskningsprojekter, hvorefter fondens bestyrelse tager endelig stilling til hvilke projekter og formål, der støttes. Desuden varetager bedømmelsesudvalget planlægning af det årlige Årsseminar.
I 2022 bevilgede fonden ca. 5,5 millioner kr. til forskningsprojekter efter indstilling fra bedømmelsesudvalget.
I 2023 forventes Synoptik-Fondens Årsseminar afholdt onsdag d. 8. november 2023 i Mogens Dahl Koncertsal, 2300 København S, fra kl. 16.00-19.30.
/ August 2023, Jesper Hjortdal
Medicinrådets fagudvalg for dyr øjenmedicin
Til brug for den tilstundende generalforsamling kan jeg rapportere følgende om det seneste års aktivitet i Medicinrådets fagudvalg for dyr øjenmedicin:
Der har det forløbne år været anmeldt ét præparat til vurdering, nemlig et nyt anti-VEGF præparat til intra-vitrealt brug Vabysmo (Faricimab). Ifølge den tilgængelige dokumentation har præparatet en længere virkningsvarighed end de hidtidige præparater, og kan derfor i gennemsnit gives sjældnere end disse for at opnå samme kliniske effekt. Efter vurderingen i fagudvalget blev det besluttet at anbefale Vabysmo som værende ækvipotent med de hidtidige præparater, når der korrigeres for forskellene i virkningsvarighed.
Sideløbende er det først godkendte præparat Lucentis (Ranibizumab) gået af patent, og udbyderen har derfor sænket prisen betragteligt. Af omkostningsmæssige hensyn har de fem regioner derfor besluttet at anvende lucentis i videre omfang end tidligere. Denne satsning på det anti-VEGF præparat, der i gennemsnit har kortest virkningsvarighed, kan forventes at medføre et øget antal injektioner. Til dette anførte fagudvalget, at en forøgelse af antallet af injektioner for at få samme effekt ville have uønskede, såvel etiske som patientsikkerhedsmæssige og omkostningsmæssige konsekvenser. Fagudvalget foreslog derfor en ramme for behandlingen, hvor man kan starte med et korttidsvirkende præparat i den initiale fase hvor behandlingerne under alle omstændigheder gennemføres hyppigt, og gå over til et længere virkende (og dyrere) præparat når patienten alligevel skulle behandles sjældnere. Fagudvalget anbefalede endvidere, at der blev gennemført en analyse af omkostningerne for de behandlende afdlinger. Denne tilgang blev godkendt af Medicinrådet, som i løbet af vinteren 2022-2023 gennemførte en omfattende omkostningsanalyse af konsekvenserne ved den beskrevne ændring. Denne omkostningsanalyse kan findes på Medicinrådets hjemmeside. Analysen viser, at de organisatoriske betingelser på apoteksområdet er lidt forskellige i de fem regioner, hvilket har afsmittende effekt på den måde, som den overordnede ramme kan udmøntes.
Toke Bek
Formand for Medicinrådets fagudvalg for dyr øjenmedicin
3. august 2023
Rapport fra DRG- og Diagnoseudvalg
I forbindelse med DRG2024 har Sundhedssdatastyrelsen ønsket taktstbud på 02MP02 og 02MP03, som dækker blandt andet VR kirurgi med og uden general anæstesi. Udgiftsanalyse blev foretaget på 4 afdelingen og udvalget kom med et forslag på nye takster.
Intravitreal injektion med angiostatatisk lægemiddel er til DRG2024 sat til en væsentlig reduktion grundet faldende priser på medicin. Udvalget har vurderet at den nye takst er retvisende.
På vegne af udvalget
Niklas Telinius
Aarhus, den 28. august 2023
Rapport fra arbejde i Nationalt specialistnetværk (arbejdsgruppe) under Nationalt Genom CenterOftalmologi
Siden sidste rapport:
Ultimo september 2022 har Nationalt Genom Center (NGC) godkendt oftalmologi og de resterende 16 udvalgte patientgrupper til helgenomsekvenseringer og begyndt at modtage prøver fra alle patientgrupper.
Rekvisitionsblanketter, indikationer og kriterier samt anbefalinger for patientgrupper kan findes på:
https://ngc.dk/blanketter-og-vejledninger
Den 30. august 2023 blev det afholdt det første virtuelmøde vedrørende evaluering af patientgruppen oftalmologi.
Indtil videre er det blevet indsendt 21 cases til helgenom-sekventering fra patientgruppen oftalmologi. Alle regioner har rekvireret WGS analyser. Hovedparten af cases kom fra Region Hovedstaden.
Det blev præsenteret planer for:
• at iværksætte en systematisk litteraturgennemgang vedr. kvalitativ evidens for klinisk effekt af WES/WGS i patientgruppen oftalmologi.
• at udarbejde nogle konkrete eksempler/cases på, hvordan helgenom-sekventering har givet værdi for patienten på en måde, der ikke kunne være opnået med andre genetiske analyser.
• Det blev afholdt et interview med deltagende medlemmer af netværket for oftalmologi for at afdække f.eks. praktiske udfordringer ved rekvirering af analyser, forslag til forbedring, opnåede fordele ved WGS osv.
Videre arbejde:
Det er planlagt det andet status møde i november 2023 og afsluttende rapport forventes medio 2024.
Tomas Ilginis
Overlæge, Rigshospitalet, Øjenafdelingen
København, den 1. september 2023
Status fra Medicinrådets fagudvalg for dyr øjenmedicin
Siden sidste år har fagudvalget beskæftiget sig med to hovedindikationer
1) Behandling af Lebers hereditære opticusatrofi med Idebenon:
Konklusionen er, at der ikke aktuelt findes tilstrækkelig evidens til at behandlingen kan anbefales
2) Behandling af choroidale og retinale vaskulære sygdomme med anti-VEGF medikation:
Der har været vurderet flere nye anti-VEGF præparater, hvorunder brolucizumab er fundet ikke anbefalelsesværdigt som følge af bivirkninger. Kombinationspræparatet faricimab afventer yderligere dokumentation. Aktuelt vurderes det hvilken afsmittende effekt det har på behandlingsbyrden på afdelingerne at skifte fra aflibercept (Eylea) til ranibizumab (Lucentis), på hvilken prisen i foråret 2022 er reduceret kraftigt. Sent på året 2022 forventes der at blive introducret biosimilære stoffer, som herefter vil blive underkastet bedømmelse af Medicinrådet.
Anbefalinger, der er vedtaget af Medicinrådet, vil blive publiceret på DOS’ hjemmeside
Toke Bek, formand
August 2022
Arbejdsgruppe ang. von Hippel Lindaus sygdom
Ny opdateret guideline vedr vHL nyligt publiceret i European Journal of Medical Genetics.
Dorte Ancher Larsen, formand
August 2022
Rapport fra arbejdet som kommitteret i Synoptik-Fondens bedømmelsesudvalg
Synoptik-Fonden er en erhvervsdrivende fond med et erhvervsmæssigt og et almennyttigt formål inden for det brede syns- og øjenfaglige felt (http://synoptik-fonden.dk).
Ifølge fundatsen er fondens opgave dels at yde økonomisk støtte til uddannelse og forskning inden for optik, optometri, oftalmologi og bredere fagområder, hvor syn og øjne indgår – dels at støtte den fortsatte udvikling af Synoptik A/S gennem fondens medejerskab. Det er en væsentlig del af indtægterne herfra, fonden hvert år deler ud af.
I 2021 bevilgede fonden godt 32 mio. kr. inden for kerneområdet, syn og øjne. Bevillingernes fordeling er tilgængelige på fondens hjemmeside.
Synoptikfondens bedømmelsesudvalg indstiller ansøgninger samt vurderer igangværende forskningsprojekter, hvorefter fondens bestyrelse tager endelig stilling til hvilke projekter og formål, der støttes. Desuden varetager bedømmelsesudvalget planlægning af det årlige Årsseminar.
I 2021 bevilgede fonden ca. 5,6 millioner kr. til forskningsprojekter efter indstilling fra bedømmelsesudvalget.
I 2022 forventes Synoptik-Fondens Årsseminar afholdt 6. november 2022 i Mogens Dahl Koncertsal, 2300 København S, fra kl. 9.00-16.00.
/ August 2022, Jesper Hjortdal
Rapport fra arbejde i Nationalt specialistnetværk (arbejdsgruppe) under Nationalt Genom Center- Oftalmologi
Undertegnede er blevet udpeget af DOS til deltagelse i et specialistnetværk (arbejdsgruppe) under Nationalt Genom Center- Oftalmologi.
Baggrund og opgave:
Nationalt Genom Center (NGC) vil i tæt samarbejde med bl.a. de sundhedsfaglige miljøer i regionerne og forskningsverdenen opbygge en fælles, national teknologisk infrastruktur til helgenomsekventering og anvendelse af andre relevante oplysninger, og deraf følgende behov for dataanalyse, lagring og vidensdeling i sundhedsvæsnet.
Novo Nordisk Fonden har bevilliget midler til 60.000 helgenomsekventeringer med henblik på nationalt at udvikle området for personlig medicin frem til 2024.
Specialnetværket for oftalmologi havde til opgave for at beskrive og indstille en patientgruppe til klinisk anvendelse af helgenomsekventering under NGC’s infrastruktur.
Proces:
For nationalt specialistnetværk for oftalmologi blev det udpeget:
Repræsentant fra NGC – Lars Juhl Petersen (formand).
Repræsentanter fra 5 regioner – Line Kessel (næstformand), udpeget af Region Hovedstaden, Lisbeth Sandfeld, udpeget af Region Sjælland, Else Gade, udpeget af Region Syddanmark, Toke Bek, udpeget af Region Midtjylland, Lotte Welinder, udpeget af Region Nordjylland, Tomas Ilginis, udpeget af DOS, Mette Bertelsen og Karen Grønskov, udpeget af Dansk Selskab for Medicinsk Genetik, Marijke Vittrup, fra Danske Patienter, Peter Johansen og Malene Bøgehus Rasmussen fra NGC.
Det blev afholdt 4 møder via Teams fra januar til maj 2022.
Resultat:
Det blev udarbejdet anbefalinger og afgrænsningsskema for patientgruppe – oftalmologi med indikationer og kriterier for rekvirering af helgenomsekventeringer samt rekvisitionsblanket.
Dokumenter kan findes på NGC hjemmeside:
Fremtid: Arbejdet med opfølgning på klinisk effekt vil blive drøftet og konkretiseret i samarbejde med Danske Regioner.
Tomas Ilginis, Overlæge
Rigshospitalet, Øjenafdelingen
August 2022
Beretning fra DRG og Diagnose udvalget 2022
Udvalget har i foråret været til møde med Sundhedssdatastyrelsen og gennemgået grupperingslogikken, og et opfølgende møde er planlagt i efteråret.
Udvalget har fået oprettet en ny DRG-gruppering: 02MP19 Dobbeltsidig grå stær operation u. generel anæstesi til en takst på 8.228, hvilket svarer til 1.8 gange taksten for en enkeltsidig operation. Denne træder i kraft i 2023.
DRG-taksterne til 2023 er aktuelt i høring, og her har udvalget skrevet et høringssvar med henblik på at få sat taksten op for 02MP18 Mindre operationer, øjenlåg, øjenmuskler, konjunktiva, nethinde og glaslegeme u. generel anæstesi. Dette da aktuelle DRG-takst ikke reflekterer de reelle udgifter.
Niklas Telinius, formand
August 2022
Retningslinjer siden sidste generalforsamling
Ønsker om retningslinjer kan rettes til DOS eller DOS guidelineudvalg.
Line Kessel, formand for guidelineudvalget
September 2022
Rapport fra arbejdet som kommitteret i Synoptik-Fonden ved Jesper Hjortdal.
Jesper Hjortdal – Synoptikfonden – rapport
Udvalget for Patientforløb og Kliniske Retningslinjer
Siden sidste Videnskab og generalforsamling har DOS udgivet følgende guidelines:
DOS vejledning om AMD og kosttilskud
Synsfeltskrav til kørekort
Vejledning til udrening og henvisning af patienter med en retinal arterie okklusion
Derudover følgende retningslinjer gjort tilgængelige på DOS´ hjemmeside:
EGS guideline om glaukom
IIIH referenceprogram som er et fælles arbejde ml Dansk Hovedpine Selskab, Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Oftalmologisk Selskab, Dansk Neuroradiologisk Selskab og Dansk Neurokirurgisk selskab
Instruks præ- og postseptal cellulitis hos børn og unge
Aktuelt arbejdes på instruks vedrørende behandling af Vernal Keratokonjunktivitis hos børn og unge
Line Kessel, formand
August 2021
Rapport fra fagudvalget for dyr øjenmedicin Medicinrådet
“I det forløbne år har Medicinrådet kun behandlet en enkelt oftalmologisk relevant problemstilling, nemlig hvorvidt præparatet Idebenon er indiceret vil Lebers hereditære opticusatrofi. Medicinrådets konklusion er, at det ikke med sikkerhed kan konkluderes, at behandling med idebenon medfører en klinisk relevant effekt på patienternes synsstyrke. Af denne grund kan stoffet ikke anbefales til behandling af Lebers hereditære opticusatrofi.”
Toke Bek, formand
August 2021
Udvalg for Patientforløb og kliniske retningslinjer
Siden sidste Videnskab og Generalforsamling er følgende retningslinjer/vejledninger blevet opdateret eller lagt på hjemmesiden:
Forebyggelse af myopi-progression hos børn – en evidensopdatering
Vejledende retningslinjer for behandling af herpes simplex og herpes zoster keratit
Vejledende anbefalinger for glaukom screening ved familiær disposition for glaukom
Retningslinje for Okulære Melanomer
National klinisk retningslinje for behandling af aldersbetinget grå stær
Derudover er flere retningslinjer/vejledninger under udarbejdning:
Opdatering af ”National klinisk retningslinje for behandling af katarakt hos børn i aldersgruppen 0-6 år”
Opdatering af Vejledning Vedr AMD og kosttilskud
Nyt holdningspapir angående genetisk udredning af arvelige øjensygdomme mellem DOS og Dansk selskab for Medicinsk Genetisk (DSMG)
Ny vejledning angående Udredningen af patienter med en retinal arterie okklusion
Opdatering af Anbefalinger vedrørende refraktionskirurgi i offentligt regi (Rev. 2020)
Der arbejdes desuden mod et mere struktureret format for retningslinjerne fremadrettet.
Line Kessel
Formand for Udvalg for Patientforløb og kliniske retningslinjer
13. august 2020
Beretning om aktiviteterne i Medicinrådets fagudvalg for dyr øjenmedicin 2019-2020.
Der har det forløbne år været behandlet følgende sager i Medicinrådet.
1) Medicinrådet godkendte i 2019 fagudvalgets indstilling vedrørende genterapi til RPE65 associeret retinitis pigmentosa, men de efterfølgende prisforhandlinger trak ud, således at behandlingen først planlægges påbegyndt i slutningen af 2020. Programmet for okulær genterapi udvikles som en højt specialiseret funktion i et samarbejde mellem Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital, og behandlingen vil starte på Rigshospitalet.
2) Der er en sag under vurdering vedrørende medicinsk behandling af Lebers hereditære opticusatrofi.
3) Der er foretaget en vurdering af et nyt anti-VEGF præparat. Dette endte med ikke at kunne anbefales grundet en ugunstig bivirkningsprofil.
Endelig arbejder fagudvalget, efter indstilling fra Medicinrådet, med at omsætte anbefalingerne vedrørende anti-VEGF behandling til våd AMD, diabetisk makulaødem og retinal venetrombose, til egentlige behandlingsvejledninger. Disse har til formål at samle den tilgængelige evidens om behandlingseffekten, men vil ikke være detailregulerende for eventuelle andre vejledninger udarbejdet i faglige fora.
Toke Bek
Formand for Medicinrådets fagudvalg for dyr øjenmedicin
Udpeget af Dansk Oftalmologisk Selskab
17. august 2020
Udvalg for angiostatisk behandling
Udvalget har ikke fundet anledning til at mødes i forgangen periode da anti-VEGF behandling af de mest almindelige retinale sygdomme (AMD, DME, RVO) de seneste måneder har været og er til vurdering i Medicinrådet. Derfor vil der udkomme opdaterede behandlingsvejledninger i løbet af 2020.
Vi finder det fortsat relevant at opretholde udvalget.
Torben Lykke Sørensen
Formand for Udvalg for angiostatisk behandling
17. august 2020
Arbejdsgruppe ang. von Hippel Lindaus sygdom
Der en en ny oversigtsartikel fra gruppen på vej som beskriver anbefalinger mht kontrolforløb.
Hans Ulrik Møller
Formand for Arbejdsgruppe ang. von Hippel Lindaus sygdom
17. august 2020
Historisk udvalg
Siden udgivelse af Øjenbogen om Fagets Udvikling har udvalgsarbejdet stået stille.
Jeg har en papkasse med DOS dokumenter og notater, små hæfter fra Mogens S. Norn, som jeg har gennemgået. Det var faktisk så lidt, at der ikke var behov for hjælp. Jeg vil aflevere hele det sorterede materiale til DOS i løbet af efteråret.
Jeg fungerede som formand, men der er ingen aktivitet. Umiddelbart kan jeg ikke se fremtidige projekter, derfor foreslår jeg, at man nedlægger udvalget.
Man kan altid starte på noget nyt, hvis der opstår behov.
Eva Ottovay
Formand for Historisk udvalg
24. august 2020
Afrapportering DRG-udvalget
Begrænset aktivitet. Høringssvar på grupperings logik og takster 2021 uden bemærkninger. Taksterne med små udsving. Generelt er store op. i UA blevet dyrere. Overordnet er den samlede DRG-pulje til øjenspecialet faldet med et par procent hvert år.
SST har igangsat et arbejde vedr. en grundlæggende ændring af ICD 11 systemet. Indtil videre har der ikke været involvering af øjenspecialet.
Flere af vores kollegaer har gennemgået diagnosekoderne indenfor subspecialet. Koderne er blevet revideret i Glaucom, Cornea / Konjuntiva og Kataract. Der mangler forsat en revision medicinsk retina, hereditære dystrofier, børn og neuro oftalmologi.
Nye procedure koder i Glaucom: Trabekulektomi med dræn KCHD35, Anlæggelses af shunt: KCHD50, Laser dil af micro kanal: KCHD05.
Kir. Retina: Subretinal inj. af genmodulerende lægemiddel KCKD84.
Externa: Øjenlåg op med implantat. KZLD01 (implantation af spacer), KZLD02 (implantation af øjenlågsvægt), KZLD03 (implantation af silikoneslange), KZLD04 (implantation af stent i tårekanal). Kodes som tillægs kode til selve proceduren.
På vegne af DRG-udvalget.
Birgit Kjer
26. august 2020
Uddannelsesudvalget
En del kurser for læger i hoveduddannelsesstillinger har været aflyst i foråret pga Covid-19. Kurserne bliver alle afholdt her i efteråret med undtagelse af glaukom-kurset, hvor det har været nødvendigt at udskyde til næste år.
Ingen af de berørte læger får forsinkelse i deres hoveduddannelsesforløb pga kurserne.
Lisbeth Sandfeld
Formand for Uddannelsesudvalget
1. september 2020
Arbejdsgruppe for udarbejdelse af anbefalinger for organisering af sammedagsundersøgelse og -opfølgning for mennesker med diabetes
Vi har i løbet af to møder drøftet et eventuelt behov for sammedags-undersøgelser. Grundet stor diversitet blandt patientgruppen af diabetikere, så er der endnu ikke kommet noget konkret forslag frem. Vi har jo grundet Covid-19 været begrænsede i mødeaktivitet, men skal mødes igen ultimo september.
Jens Lindegaard
Formand for arbejdsgruppen
7. september 2020
Rapport fra Von Hippel-Lindau gruppen:
Von Hippel-Lindau gruppen arbejder stadig, og er ved at revidere detaljer (!) i kontrolprogrammet.
Den vigtigste besked til DOS medlemmer er, at VHL er så sjælden ( ca. 50 patienter ) at gruppen og patientforeningen opfordrer til maximal centralisering af kontrollerne til de steder, hvor der er samme-dags-kontroller i flere specialer / fælles ambulatorier.
/ HUM – 14. august 2019
Rapport fra Fagudvalget vedrørende medicinsk behandling af aldersrelateret makula degeneration (våd AMD), diabetisk makulaødem og retinal venetrombose under Medicinrådet:
Siden sidste generalforsamling har Medicinrådet arbejdet med tre sager på øjenområdet.
1) Autolog stamcellebehandling ved svære corneaætsninger (HOLOKLAR). Medicinrådet godkendte behandlingen, som er relevant i meget sjældne tilfælde hos patienter, som har et recipientøje med svær synsnedsættelse og et egnet donorøje. Behandlingen indgår i de højt specialiserede funktioner og er det seneste år givet til én dansker.
2) Genterapi ved retinal dystrofi som følge af RPE65 mutationen (LUXTURNA). Medicinrådet har foreløbig besluttet, at behandlingen har en væsentlig merværdi, men der pågår aktiviteter med udbud og prissætning, som vil være forudsætningen for en endelig godkendelse. Der findes ca 30 kendte danske patienter med den pågældende mutation, men det vil være langt færre, der vil kvalificere til behandlingen. I fald denne godkendes endeligt vil den indgå i de højt specialiserede funktioner.
3) Der er igangsat en undersøgelse af effekten af idebenon til behandling af Lebers hereditære opticusatrofi.
/Toke Bek – 14. august 2019
Rapport fra Historisk Udvalg:
Øjenbogen om Fagets Udvikling blev færdiggjort af en arbejdsgruppe under Historisk udvalg.
Arbejdsgruppens medlemmer var Thomas Rosenberg, Hans Fledelius, Martin O. Jørgensen og undertegnede. Mogens Norn udtrådte fra gruppen i et meget tidligt tidspunkt pga. alder.
Bogen blev præsenteret på DOS’s generalforsamling i 2018 og var velmodtaget.
Der er dog stadigvæk eksemplarer, som er ikke afhentet og som blev sendt retur til Forlaget. Disse bøger deles ud til interesserede ved Generalforsamlingen her i 2019.
Historisk udvalg blev bedt om at gennemgå og vurdere DOS’s gamle arkiver. Desuden har jeg modtaget materiale fra Norn, som vil blive også vurderet mhp. historisk interesse. Det lykkedes at finde gode kollegaer og vi vil vurdere materialet, så det er udvalgets aktuelle projekt. Det udføres af en nedsat arbejdsgruppe af kollegaer.
Udvalgets formand er fortsat Eva Ottovay, men der er ingen faste medlemmer. Det kunne være praktisk med faste medlemmer i udvalget, så hvis nogen er interesseret så I er velkommen at henvende jer til undertegnede.
/Eva Ottovay, Formand – 1. september 2019
Beretning fra Historisk Udvalg
Historisk udvalgs nuværende medlemmer
Lis Mellemgård
Mogens Norn
Henrik Madsen
Eva Ottovay, formand
Desværre ønskede Mogens Norn at fratræde pga. alder, men vi har god kontakt, og vi har fået Mogens’ bidrag til bogen om Øjenfagets historie.
Desværre kunne jeg ikke få kontakt til Lis Mellemgård siden sidste år, hun er også højt op i årene, så jeg tror ikke, at hun ønsker at fortsætte.
Henrik Madsen ønsker også at udtræde fra Historisk udvalg.
Udvalget er som nævnt i sidste beretning blevet udvidet med eksterne medlemmer under arbejdet med bogen. Det var en næsten 2 år lang process, med involvering af mange øjenlæge kollegaer fra både inden for og uden for sygehusvæsenet.
Arbejdet nærmer sig til afslutning, og vi håber, at alle ville være glade, når de modtager denne bog.
Det var et stort arbejde, så jeg tror, at udvalget vil køre på lavt blus, og det næste projekt bliver at forsøge at få nye medlemmer.
Der er nogle emner, som kan man evt. arbejde med, hvis det lykkes at invitere nye medlemmer.
Aktuelt er der kun formanden tilbage, som regulært medlem i udvalget.
Eva Ottovay, Formand
21. august 2018
Beretning fra Udvalg for angiostatisk behandling
Udvalget har haft møde i september 2017. Referat er nedenstående. Herudover har der været korrespondance om forskellige spørgsmål vedrørende anti-VEGF behandling i DK.
Vi finder fortsat at der et behov for at bevare udvalget til afklarende faglige spørgsmål.
På udvalgets vegne.
Torben Lykke Sørensen
28. august 2018
REFERAT
Tilstede: Toke Bek, Jakob Grauslund, Torben Lykke Sørensen
Afbud: Henrik Lund-Andersen
Beretning fra De regionale ansættelsesudvalg – 2017-2018
I de tre videreuddannelsesregioner er der ansættelser i hoveduddannelses-forløb to gange årligt.
Det samlede antal hoveduddannelser er nu på 20 forløb pr. år, da Videre-uddannelsesregion Øst har nedsat den årlige kvote fra 9 til 8.
Det seneste år har der været tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere, og alle stillinger er blevet besat.
Ansøgernes baggrund svinger meget fra ansættelsesrunde til ansættelses- runde og fra sted til sted.
Ved én lejlighed kan der være flere ansøgere med ph.d.-grad end ledige stillinger, mens der den næste gang måske ingen er.
Der har det seneste par år været en tendens til, at nogle unge kolleger bliver ansat efter gennemført KBU og én introduktionsstilling, mens andre efter en introduktionsstilling i oftalmologi fortsætter med en introstilling i et andet speciale uden nødvendigvis at vende tilbage til oftalmologien.
Der har også været en tendens til, at norske og svenske kolleger er rejst hjem til fædrelandet efter at være begyndt på en dansk øjenafdeling.
På landsplan her der i adskillige år totalt set været 10-15% ubesatte hoveduddannelsesforløb, når man ser alle specialer under et. De ubesatte stillinger har været spredt over mange specialer.
Det ser ud til at ville ændre sig radikalt om ganske få år. Fra ca. 2021 ser der ud til at være betydelig flere ansøgere end hoveduddannelsesforløb. Det bør give overvejelser i vores rådgivning til unge kolleger, så de kun planlægger ansøgning til hoveduddannelse efter 2021, hvis der er en god grund
til det, eller hvis det ikke kan være anderledes.
Det bør af samme årsag sikres, at unge kolleger kun ansættes i stillinger, der både reelt og formelt kvalificerer til at søge hoveduddannelse.
Prognosekurven taler for sig selv:
Carl Uggerhøj Andersen
DOS’s repræsentant i de regionale ansættelsesudvalg
Beretning fra Arbejdsgruppe vedr. nationale retningslinjer for diabetesbehandling:
Vi har drøftet den nyligt publicerede artikel ( fra juli 2018, PMID: 30043039) fra DRCRnet: “Five-Year Outcomes of Panretinal Photocoagulation vs intravitreous Ranibizumab for Proliferative Diabetic Retinopathy: Randomized Clinical Trial.
Forekomsten af DME og sekundært synsfeltstab er selvsagt mindre i Ranibizumab gruppen versus lasergruppen.
Alvorligt synstab er generelt lille i begge grupper, blandt de patienter der mødte op til under-søgelse, og de vinder overordnet i gennemsnit 3 ETDRS bogstaver i begge grupper.
Men det er værd at bemærke, at det faktisk kun var 66%, der mødte op til sidste undersøgelse i begge undersøgelse grupper.
Patient compliance var således lav og frafaldet ret højt.
Manglende fremmøde er et velkendt problem for denne patientgruppe.
Vi kan i udvalget aktuelt således IKKE anbefale anti-VEGF behandling alene som standard primær behandling for proliferativ diabetisk retinopati.
Perifer laserbehandling er fortsat en relevant primær behandling for proliferativ diabetisk retinopati.
Anti-VEGF behandling som sekundær behandling og supplement til laserbehandling for proliferativ diabetisk retinopati er derimod yderst relevant, og kan ofte forhindre vitrektomi og mindske comorbiditet i form af DME.
Ved valg af behandlingstype, bør indgå overvejelser om patient compliance, omkostninger og besøgshyppighed.
Med venlig hilsen
Caroline Schmidt Laugesen, mai.:csl@dadlnet.dk eller csla@regionsjaeland.dk,
Sjællands Universitetshospital, Roskilde Sygehus, Øjenafdelingen.
Rapporter fra EBO og UEMS ved Lotte Welinder:
Rapport fra arbejdsgruppen ang. von Hippel Lindaus sygdom ved Hans Ulrik Møller:
Gruppen fortsætter sit videnskabelige arbejde og publicerer fortløbende. Kontrolforløbene revurderes i dette efterår.
Den 4. august 2017
Hans Ulrik Møller
Rapport fra arbejdet som kommitteret i Synoptik-fonden ved Jesper Hjortdal:
Bedømmelsesudvalget under Synoptik-fonden har i 2016 ca. 3,5 millioner kroner i støtte til
forskningsprojekter og aktiv deltagelse ved konferencer og kongresser. Rådighedsbeløbet har
været stigende de senere år.
Fondens hæderslegat på 100.000 kr. blev i 2016 tildelt det børneoftalmologiske arbejde i Grønland
i forbindelse fondens Årsseminar, der altid afholdes den første søndag i november.
Aarhus, 4. august 2017
Jesper Hjortdal
Rapport fra arbejdet i Arbejdsgruppen vedrørende faglig profil ved Jesper Hjortdal:
Der har ikke været aktivitet i arbejdsgruppen da fagets faglige profil fortsat findes passende. Ingen
af udvalgets medlemmer har ytret ønske om at udtræde af arbejdsgruppen.
Aarhus, 4. august 2017
Jesper Hjortdal
Vejledende udvalg vedr AMD og kosttilskud ved Inger Christine Munch:
Retningslinjerne for brug af kosttilskud ved AMD er fortsat gældende og opdaterede.
Det er en stor glæde at se, at det er det mest læste indlæg på hjemmesiden.
21. august 2017
Inger Christine Munch
Rapport fra Historisk udvalg ved Eva Ottovay:
Historisk udvalg har fået en tilsagn fra Veluxfonden om trykkestøtte til en bogudgivelse om Øjenfagets historie igennem de sidste 20-30 år.
Redaktionen oprindelig bestod af Mogens Norn, 2 eksterne redaktører Hans Fledelius, Thomas Rosenberg og undertegnede. Desværre er Mogens Norn senere trådt ud pga alderdom.
Vi har kontaktet mange kollegaer mhp et bidrag inden for deres speciale.
Tidsfristen er sat til d. 1. september 2017.
Derefter starter redaktionens egentlig arbejde og ved at sætte alle de mange bidrag sammen til en bog.
Vi håber på, at bogen kan være klar i løbet af en lille års tid.
Den 8. august 2017
Eva Ottovay
Rapport fra Udvalget for angiostatisk behandling ved Torben Lykke Sørensen:
Udvalget for angiostatisk behandling har planlagt møde den 22. september. Vi har løbende diskuteret anvendelsen af OCT og særligt implementeringen af OCT-angio. Vi vil efter mødet forhåbentligt kunne fremkomme med en udtalelse vedrørende anvendelse af OCT-angio til vurdering af behandlingsindikation særligt ved AMD. Vi har allerede indhentet udtalelser fra førende afdelinger i udlandet, som har anvendt OCT-A i en længere periode end vi har.
Herudover diskuteres behovet for fortsat monitering af behandlingsbehov i medicinsk retina, hvor presset på afdelingerne øges år efter år.
Status fra fagudvalget vedrørende dyr øjenmedicin:
Fagudvalget for dyr øjenmedicin gennemførte 2016 i regi af Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) den planlagte 2-årige opdatering af den tilgængelige evidens for effekten af angiostatisk behandling til behandling af våd AMD, diabetisk makulaødem og retinal venetrombose. Som noget nyt i forhold til den foregående gennemgang skulle erfaringer fra klinisk praksis i Danmark inkluderes. Analysen omfattede registrerede anti-VEGF præparater og steroid til intravitreal injektion, og konkluderede hvilke doseringer af ækvivalente præparater, der gav samme effekt.
Det endelige baggrundsnotat forelå i november 2016, hvilket dannede baggrund for, at AMGROS lavede et udbud. På baggrund af de indkomne bud konkluderede AMGROS, at man til de tre diagnoser de kommende år skal anvende aflibercept som førstevalgspræparat ved indikation for anti-VEGF behandling.
Efter nedlæggelsen af RADS per 1. januar 2017 er den organisatoriske kontekst for fagudfalgets arbejde flyttet til Medicinrådet. Anbefalingen fra rådet er publiceret på nedenstående link. Ikrafttræden er per august 2017.
http://www.medicinraadet.dk/anbefalinger-og-vejledninger/laegemiddel-rekommandationer
Den 10. september 2017
Toke Bek
Udpeget af DOS som formand for fagudvalget
Diabetesudvalget:
Der har siden sidste generalforsamling i 2016 ikke været nogen mødeaktivitet.
Vi er ved at tage initiativ til en tiltrængt revision af “Klinisk retningslinje for diabetisk øjensygdom”.
Lige nu er det dog uklart i hvilket forum en sådan revision skal foretages.
Undertegnede tilbyder min assistance til en sådan revision, hvis dette ønskes.
Den 8. september 2017
Caroline Schmidt Laugesen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Sygehus.
Uddannelsesudvalget:
Beretning over det forgangne år.
Der er ikke meget at berette. Udvalget har kørt frihjul.
Videreuddannelsesregion Øst har besluttet fra og med 2018 at nedlægge ét af ni årlige hoveduddannelsesforløb.
Søgningen til specialet målt på ansøgere til introduktionsstillinger ser ud til at være god. Der er ikke ret mange flere ansøgere til hoveduddannelsesstillingerne, end der skal til for at fylde stillingerne op.
Den 15. september 2017
Carl Uggerhøj Andersen
Afrapportering fra DRG udvalget:
I det forløbne år har der været flere møder med SST vedrørende omlægning og nye takster i DRG systemet 2017.
Ved forrige revision af DRG systemet blev forskellige procedurer placeres i forskellige kasser alt efter om det er, en simpel, middel eller omkostningstung procedure. Flere procedurer er indplaceret ukorrekt, og udvalget påtænker en gennemgang på et tidspunkt.
PÅ DRG udvalgets vegne
Birgit Kjer
Afrapportering fra Historisk udvalg:
Hermed beretningen fra Historisk udvalg:
Vi fortsætter alle 4, dog har der været stille i den sidste periode.
Der er kommet et forslag mhp. om vi kan samle Mogens Norns tegninger igennem et helt liv.
Det kunne være en spændende opgave og det vil vi gerne arbejde videre med.
Formentlig vil der være behov for assistance fra DOS.
Eva Ottovay
Afrapportering fra EBO/UEMS:
Eksamen er gået godt igen i år, med seks danske beståede kandidater og igen ny publikumsrekord (over 600 nye FEBO’er). Der var efterfølgende generalforsamling i Dublin.
Danmark er blevet bedt om at arrangere generalforsamlingen for UEMS/EBO i juni 2018 – det går på tur og sidst i DK var i 90’erne.
Med venlig hilsen
Lotte Welinder
Afrapportering fra Udvalg for Angiostatisk behandling:
Siden sidste generalforsamling har der været drøftelser vedrørende udvalgets rolle bl.a. på grund af sideløbende RADS, som aktuelt er genoptaget.
Der var enighed om at der fortsat er en rolle for udvalget i det faglige selskab, da der eksisterer flere emner udover behandlingsvejledninger, og der er derfor aftalt et møde efter afslutningen af nuværende RADS forløb.
På udvalgets vegne
Torben Lykke Sørensen
Professor, overlæge, dr.med.
Forskningsleder, Øjenafdelingen
Sjællands Universitetshospital &
Københavns Universitet
Afrapportering fra arbejdet i RADS:
Det aktuelle udbud på anti-VEGF behandling af våd AMD, diabetisk makulaødem og central venetrombose vil per 1. januar 2017 have været kørende i to år, hvorfor det ifølge planen skal fornys. Af denne grund blev der i foråret 2016 nedsat et fagudvalg med en formand udpeget af DOS, faglige repræsentanter fra hver region, samt klinisk farmakologisk, dokumentaristisk og sekretariatsmæssig ekspertise. Fagudvalgets opgave er at opsummere den tilgængelige evidens for effekten af de nævnte behandlinger. Dette foregår på baggrund af en systematisk litteratursøgning efter randomiserende kliniske undersøgelser, som udgør det egentlige beslutningsgrundlag, samt ved input fra leverandørerne og de hidtidige erfaringer fra Danmark. På baggrund af dette vil Amgros under Danske Regioner lave et offentligt udbud, således at leverandørerne kan byde på ligeværdige behandlinger i priskonkurrence. Udbuddet forventes at blive offentliggjort i løbet af efteråret 2016
Toke Bek (Formand for RADS-udvalget)
Professor, overlæge, dr.med. HD(O)
Øjenafdelingen
Aarhus Universitetshospital
DK-8000 Aarhus C
Afrapportering fra det vejledende udvalg vedrørende AMD og kosttilskud:
Retningslinjerne for anbefaling af kosttilskud til AMD-patienter er blevet opdateret siden sidste generalforsamling og findes på hjemmesiden under kliniske retningslinjer.
Anbefalingerne følger klinisk praksis på øjenafdelingerne. Patienter med våd AMD på det ene øje og brugbart syn på det andet øje har størst udbytte af behandlingen, da deres risiko for at udvikle våd AMD på 2. øje er høj, ca 8 % per år, og derfor vil en nedsættelse af den risiko med 1/3 med kosttilskud have størst klinisk betydning.
Inger Christine Munch,
overlæge, lektor, phd
Sjællands Universitetshospital
Roskilde
Øjenafdelingen
Vestermarksvej 23
4000 Roskilde
Rapport for arbejdet som inspektorer ved Uddannelsesregion Syd:
Juniorinspektor Nikolaj Gram Johannesen, inspektor Majbrit Lind og undertegnede gennemførte d. 23. august 2016 inspektorbesøg på øjenafdelingen, Århus Universitetshospital.
Derudover har inspektorerne fra Uddannelsesregion Syd ikke gennemført inspektorbesøg i 2016.
14.09.16
Kirsten Bjerre
Øjenafdelingen, Vejle Sygehus
Dansk Oftalmologisk Selskabs Uddannelsesudvalg
Årsberetning 2015-2016
Dimensionering af uddannelseskapaciteten
Sundhedsstyrelsen er i gang med et prognose- og dimensioneringsarbejde om fremtidens lægebemanding. I den forbindelse er bliver rigtig mange instanser hørt.
På det korte sigt – indtil 2020 – vil der næppe ske større forskydninger i dimensioneringen af uddannelsessystemet. Endskønt flere specialer i nogle regioner ønsker en større uddannelses-kapacitet, er situationen den, at der generelt er for få nyuddannede læger til at fylde de eksisterende uddannelsesstillinger op landet over.
En overordnet betragtning er derfor, at det er en fordel for sundhedsvæsenet og samfundet, hvis man ikke laver de store ændringer, før der er flere læger til at fylde uddannelsessystemet op. Ellers risikerer man, at der vil søge endnu færre ind i psykiatrien, almen praksis og de mere perifere dele af sundhedssystemet. Mere gennemgribende omfordelinger kommer derfor næppe på tale før efter 2020.
Høringsrunden slutter i november. I øjeblikket tegner det til, at status quo tankegangen også er den fremherskende i oftalmologien.
De specialespecifikke kurser
Den nye kursusrække har været i gang i halvandet år.
I dette efterår er der sammenstød mellem den gamle kursusrække og den nye i den forstand, at der er arrangeret to kurser i refraktionering og socialoftalmologi –é tkursus efter det gamle system og et efter det nye. Det betyder for afdelingerne, at der er lidt flere uddannelseslæger på kursus end ellers, men til næste år er kursusrækken normaliseret.
Kompetencekort og den elektroniske log-bog
Den nye logbog er taget i brug og fungerer stort set udmærket.
Man skal være opmærksom på, at der er flere lag af detaljering i målbeskrivelsen, og at alle detaljer (endnu) ikke fremgår af logbogen. Det er vigtigt at notere, at en forudsætning for at få godkendt erhvervede kompetencer i logbogen er, at uddannelseslægen kan fremvise et udfyldt kompetence-kort.
Forskningstræning
I april 2014 kom der en ny vejledning om forskningstræning, som stiller færre og mindre rigoristiske krav til kursusdelen af forskningstræningen.
De tre videreuddannelsesregioner arbejder fortsat med at få omsat den nye landsdækkende vejledning til lokale forhold, men er nu så langt, at det er aktuelt at få rettet målbeskrivelsen til på dette punkt. Det vil næppe volde vanskeligheder bortset fra, at der i øjeblikket ser ud til at være forskelligt ambitionsniveau hos oftalmologer i de tre videreuddannelsesregioner med hensyn til, hvordan resultaterne af forskningsprojekterne skal præsenteres.
Carl Uggerhøj Andersen
Formand for Uddannelsesudvalget
De regionale ansættelsesudvalg
2015-2016
I de tre videreuddannelsesregioner er der ansættelser i hoveduddannelsesforløb to gange årligt.
Det samlede antal hoveduddannelser er på 21 forløb pr. år.
Det seneste år har der kun været et fåtal kvalificerede ansøgere, og det er kun lige netop lykkedes at besætte alle stillinger. Det kunne se ud til, at der i det kommende år vil være flere kvalificerede ansøgere.
Tilsyneladende er der effekt af ”fremdriftsreformen”, som også har sat sig spor i de bestemmelser, som regulerer ansættelsesudvalgenes prioritering. I hvert fald har der det seneste par år været en tendens til, at unge kolleger bliver ansat efter gennemført KBU og én introduktionsstilling.
Stillingsopslag og ansættelsessamtaler er tidsmæssigt koordineret på landsplan, så der reelt er et landsdækkende marked for hoveduddannelsesstillinger.
Carl Uggerhøj Andersen
DOS’s repræsentant i de regionale ansættelsesudvalg
Rapporter fra:
Inspektorordningen: Peter Toft og Anne Wiencke er senior- inspektorer og har inspiceret Aalborg
Værn om Synet:
intet at berette
TAO:
TAO har nu ændret navn til GO (Graves’ orbitopati) intet at berette i DOS regi – der er lavet en COGO-gruppe i region Hovedstaden, hvor der afholdes tværfaglige konferencer – en gruppe, der har været med til at udarbejde nationale retningslinier i Dansk Thyroidea-forening vedr håndtering af GO ptt
Mvh
Anne Wiencke
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Ønsker du at ansøge om medlemskab kan du finde mere information om processen og adgangskrav her