EBO eksamen

December 2016

Angående EBO eksamen og DOS tilskud

Gennem de senere år er flere og flere danske øjenlæger gået op til den europæiske øjenlægeeksamen i Paris og det er en glædelig udvikling, at flere har mod på at få testet deres faglige viden og blive FEBO – Fellow of the European Board of Ophthalmology.

DOS har med glæde støttet de danske kandidater og de danske øjenlæger, der har stillet op som eksaminatorer. Imidlertid er udgifterne til eksamen blevet mangedobbelt de sidste år.

DOS har derfor besluttet, at man fremover vil:

støtte kandidater der skal til eksamen med i alt 7500 kr og vil

støtte danske eksaminatorer med 3000 kr.

På denne måde vil der også fremadrettet være mulighed for, at alle kan få støtte.

For at få støtte til at være eksaminator eller eksaminand skal man derfor melde til Lotte Welinder lottewelinder@hotmail.com,  at man har tænkt sig at deltage i næste års EBO eksamen, samtidig med at man melder sig til eksamen- helst inden 1. december og senest 1. januar. Dette er nødvendigt for, at DOS har en ide om, hvor stort et beløb, der skal afsættes. Samtidig vil der fremover være støtte til en eksaminator pr. eksaminand. I tilfælde af at for mange eksaminatorer melder sig, vil DOS og Lotte Welinder afgøre, hvem der skal være eksaminatorer. Overordnet prioriteres eksaminatorer, der har været afsted som eksaminatorer tidligere samt eksaminatorer, der er ansat på en øjenafdeling og som dermed har daglig undervisningserfaring.

Alle der ønsker at gå til eksamen eller ønsker at eksaminere, vil blive vurderet om de opfylder de formelle krav til at gå op til EBO eksamen eller til at eksaminere af Professor, overlæge Morten la Cour og Lotte Welinder via EBO.

Man kan naturligvis tilmelde sig både som eksaminand og eksaminator til EBO eksamen uden at involvere DOS, hvis man ikke er interesseret i støtte.

Det skal bemærkes, at DOS ikke dækker udgifter til subspeciale eksamen.

Når eksamen er overstået, sender man regnskab med kvitteringer til DOS sekretariatet, der så vil udbetale støtten.

 

Lotte Welinder

DOS’s FEBO koordinator