Other meetings, congresses & coursesDOS MeetsPh.d.-forsvar

Loading Events

« All Events

DOS Efteruddannelseskursus 2025

7. March - 9. March

Kære medlem

Det er Bestyrelsen for Dansk Oftalmologisk Selskab en glæde hermed at annoncere årets efteruddannelseskursus samt fejringen af Dansk Oftalmologisk Selskabs 125-års jubilæum:

Fredag den 7. marts 2025 til søndag den 9. marts 2025

Hotel Comwell – Skovbrynet 1 – 6000 Kolding

Fredag eftermiddag kl.16:00 – 19:30
Der vil være deltagerregistrering fra kl. 16:00, hvor vores udstillere vil være klar til at præsentere deres produkter.

Det første videnskabelige foredrag begynder kl. 17:00
Vi har inviteret repræsentanter for forskellige oftalmologiske subspecialer til at give kliniske updates inden for deres område.

Lørdag kl. 09:00 – søndag kl. 12:00
Årets efteruddannelseskursus omhandler Glaukom – Screening, medicinsk og kirurgisk behandling.

Årets kursusarrangør Dansk Glaukom Selskab har inviteret dygtige foredragsholdere fra ind-og udland, som vil forestå undervisningen.

Se venligst program: Efteruddmøde marts 2025 program

Vi glæder os utroligt meget til at se jer alle. Vi gør opmærksomme på at der ikke vil være mulighed for online deltagelse.

På gensyn i Kolding!

Med venlig hilsen

 

Niklas Telinius
Videnskabelig Sekretær
Dansk Oftalmologisk Selskab

 

Tilmelding:
Tilmelding via hjemmesiden www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk
Sidste tilmeldingsfrist er fredag, den 14. februar 2025.
Sidste rettidige frist for betaling er ligeledes fredag, den 14. februar 2025 ved bankoverførsel til:
Lægernes Bank, reg.nr.: 6771 kontonr. 5431464.IBAN: DK5167710005431464–SWIFT/BIC:LAPNDKK1.
Husk venligst, at alle tilmeldinger foregår via hjemmesiden, da det er denne registrering, som bliver brugt til udarbejdelse af deltagerlisten. Det er således ikke nok kun at indbetale. Tilmeldingen er bindende.
Der er ikke mulighed for tilmelding via mail til DOS eller bestyrelsen.
Desuden bedes du venligst bemærke, at værelserne på Comwell Kolding fordeles efter princippet ”først til mølle”, hvilket indebærer, at du først får tildelt værelse, når din indbetaling er modtaget. Såfremt der er fuldt booket på Comwell Kolding, vil der være værelser på Hotel Kolding, Banegårdspladsen.
Du skal være medlem af DOS for at deltage.
Prisen inkluderer undervisning, adgang til udstilling, indkvartering efter eget ønske, samt deltagelse i samtlige måltider fra fredag aften til søndag frokost, herunder festmiddag lørdag aften med dans.
Bemærk venligst, at deltagelse i festmiddagen skal bekræftes i forbindelse med tilmeldingen til efteruddannelseskurset.
Som en del af fejringen af Dansk Oftalmologisk Selskabs 125-års jubilæum har vi valgt at reducere priserne på dette års arrangement.
Priser:
Speciallæge i eneværelse: kr. 2.880
Ikke speciallæge i eneværelse: kr. 1.980
Speciallæge i dobbeltværelse pr.person:
Ved tilmeldingen skal du anføre, hvem du deler værelse med kr. 2.280
Ikke speciallæge i dobbeltværelse pr.person:
Ved tilmeldingen skal du anføre, hvem du deler værelse med kr. 1.380
Deltagelse uden overnatninger: kr. 1.440
Deltagelse KUN i fredagens program: kr.    400
Efter 14. februar 2025 forhøjes deltagergebyret med kr. 500. Tilmeldinger modtages ikke efter torsdag, den 20. februar 2025.
Hotel Comwell:
Værelserne kan tages i brug på ankomstdagen efter kl. 14.00 og skal forlades inden kl. 10.00 på afrejsedagen.
Afbestillingsbetingelser:
Ved afbestilling senere end 2 uger før kurset skal der betales fuld pris. Ved afbestilling tidligere end 2 uger før kurset skal der betales 50%. Afbestilling kun til dos@dadlnet.dk.
Hvis kurset må aflyses på grund af force majeure, tilbagebetales deltagergebyret ikke. Ved force majeure forstås f.eks. terrortrussel eller handling, strejke eller ekstremt vejrlig samt eventuelle corona-restriktioner, der hindrer foredragsholderne i at møde frem, eller på anden måde hindrer gennemførelse af kurset.

 

Details

Start:
7. March
End:
9. March
Event Category:

Venue

Hotel Comwell Kolding
Skovbrynet 1
Kolding, 6000 Danmark
+ Google Map

Tilmeld

Loading gif

Allerede tilmeldt?

Administrér din tilmelding her