Hindsgavl 25.09.2026
Referat af bestyrelsesmøde, generalforsamling samt årsmøde i Dansk Selskab for Katarakt og Refraktiv Kirurgi (DSKRK)
Referat af bestyrelsesformøde:
Deltagere:
Sidsel Ehlers Klug (Ledelsesrepræsentant, Gødstrup), Jacob Thorup (ansvarlig for katarakt gruppe, AUH), Lars Holm (ledende overlæge for katarakt team, Glostrup), Mattias Kiel Nielsen (Sønderborg), Daniel Nyborg (funktionsansvarlig for katarakt funktion OUH) og Michael Lindholt (Øjenklinikken Aros, Aarhus).
På teams forbindelse Amardeep Singh (Memira)
Dirigent Lars Holm valgt
Referent Michael Lindholt
Følgende blev besluttet:
1) Bestyrelsesvalg
Lars Holm genopstiller til formand
Jakob Thorup genopstiller til næstformand
Michael Lindholt genopstiller til kasserer
2) Formål med medlemsmøder:
a. Erfaringsudveksling
b. Gennemgang af Katarakt enquete
3) Mødestrukturen ændres til 15 minutters bestyrelsesformøde, derefter åben erfaringsudveksling og generalforsamling. Eventuelt fagligt indlæg
4) Ikke aktuelt behov for ansøgning til industrien
5) Enquete er ikke blevet udført i år, men Jacob Thorup og Michael Lindholt vil tage stafetten op og gennemføre den næste for 2027 med opdaterede spørgsmål.
Referat af generalforsamling:
Deltagere:
Sara Kjaergaard (Randers Øjenafdeling), Beate Winiarska (Randers Øjenafdeling), Jannik Boberg Ans (Euroeyes), Mattias Kiel Nielsen (ansvarlig for katarakt, Sønderborg Øjenafdeling), Daniel Nyborg (funktionsansvarlig for katarakt funktion, OUH) Kristoffer Poulsen (Gødstrup Øjenafdeling), Sidsel Ehlers Klug (Ledelsesrepræsentant, Gødstrup Øjenafdeling), Jacob Thorup (ansvarlig for katarakt team, AUH), Mette Slot (Cheflæge, AUH)
Lars Holm (Ledende overlæge for katarakt, RH), og Michael Lindholt (Øjenklinikken Aros, Aarhus).
På teams forbindelse Amardeep Singh (Memira)
Formalia
1. Generalforsamling indkaldt rettidigt.
2. Dirigent Lars Holm
3. Referat Michael Lindholt
4. Sidste års referat godkendes
5. Regnskab: Der er ingen udgifter eller indtægter. Godkendes
6. Konstituering:
1. Formand: Lars Holm (genvalgt 2026)
2. Næstformand: Jakob Thorup (genvalgt 2026)
3. Kasserer: Michael Lindholt (genvalgt 2026)
Referat af Årsmøde:
Formandens beretning
Lars Holm informerer om, at mødernes formål er erfaringsudveksling. Gerne fremlæggelse af katarakt enquete, der f.eks. synliggør, at antibiotika øjendråber efter kataraktoperation ikke er nødvendigt. Enquete er ikke udført i år, men Jakob og Michael vil overtage projektet og vil til næste årsmøde gennemgå svarene fra katarakt enqueten 2027.
Bordet rundt
Jannik Boberg Ans.
Bilateral kataraktkirurgi udføres som standard. Jannik nævner, at der har været diskussion af Povidone Iodids toksiske virkning for konjunktivale slimhinde med deraf tørhedsgener og at man derfor kunne ønske at overgå til at desinficere med klorhexidin i stedet.
Lars Holm.
Povidone iodid. Alternativ til povidone iodid kan på sigt være klorhexidin i vandig opløsning, der er brugt ved katarakt-operationer i Sverige gennem flere år og hvor endophthalmitrater er registreret i den svenske katarakt-database.
Effektivisering på RH: Til forundersøgelser noteres målinger fra henvisende øjenlæger efter, at visitationsretningslinjerne nu foreskriver at disse skal følge henvisningen. Der er opstartet projekt med video-møde som forundersøgelse i stedet for fysisk fremmøde. Patienten får så foretaget biometri på operationsdagen. Video er at foretrække frem for telefonsamtaler, fordi man på video kan se, om det er en pt med f.eks. krum nakke eller dybtliggende øjne.
Oplæring i kataraktkirurgi. En god dynamik i afdelingen er, at der hele tiden er kataraktkirurger i oplæring. Anvender Eyesi
Phakomaskiner. RH skifter til Alcon Unity maskiner. Custom pack reduceret for at minimere affald.
Formel skiftes til Kane primo 2027.
Intern kommunikation: App Microsoft To Do ved aflysning af kataraktoperation, hvor patienter fra forundersøgelse kan få tid til operation samme dag. Sygeplejersker kan være alene med kirurgen på operationsstuen og dermed undgås aflysninger ved sygdom blandt sygeplejersker.
Kristoffer Poulsen
Netop startet med katarakt oplæring i Gødstrup.
Mette Slot
Foreslår at Eyesi simulation skal være fast inventar på øjenafdelinger, der oplærer kataraktkirurger. Det vil give mere værdi at, have den på afdelingen i stedet for enkelte kursusdage på de afdelinger, der har simulationsmaskinen.
Optaget af decentral budget ansvar. Mulighed for oplæring i kataraktkirurgi giver unge øjenlæger faglig stolthed. Der oplæres i Silkeborg
Michael Lindholt
Wetlab til alle kursusreservelæger hos Øjenklinikken Aros
Mattias Kiel Nielsen
Sønderborg kører nu med én kollega under oplæring
Sidsel Ehlers Klug
Gødstrup bilateral kataraktoperation og anvender ikke antibiotika øjendråber efter kataraktoperation. Har haft flere under oplæring.
Daniel Nyborg
Med inspiration fra Glostrup har man optimeret kataraktforundersøgelsen, der primært nu varetages af optikere. Det er sat i system og effektiviseret. Der er standardiseret forundersøgelsesnotat. Cirka 75 procent bilateral. Endelig kan bordopdækning udføres til næste patient inde på operationsstuen samtidig med igangværende operation. Vand kan nu bruges til flere patienter. Standardlinse nu Eyhance.
Der er strammet op på indikation for kataraktoperation i GA.
Receptordination til f.eks Acular laves som pauseret medicin, så det ikke gives ved f.eks indlæggelse. Autohotkey kan klare proceduren
Sara Kjaergaard
For tiden 4 i stedet for 5 kirurger. Udfører bilateral kirurgi. Lav komplikationsrate, stor patienttilfredshed og kort ventetid.
Beate Winiarska
Opereret 2.900 i 2025, men nok færre i 2026 pga færre kirurger
Lars Holm
Medierne har sat fokus på multifokale linseoperationer. I den diskussion har det været oppe, at øjenafdelingerne ser ugentligt patienter med problemer efter multifokale linseoperationer. Frygten er, at belastningen vil stige i takt med en stigende popularitet af multifokale linseoperationer.
Jacob Thorup
På AUH ses også flere henviste patienter efter multifokale linseoperationer. Nogle klinikker sender flere end andre. Men, generelt vurderes det ikke som et problem, der kræver særlig opmærksomhed.
Amardeep Singh
Ved behov for linseudskiftning efter multifokal linseoperation, varetager Memira selv operation med IOL skift.
Hindsgavl 26.09.25
Årsmøde for Dansk Selskab for Katarakt og Refraktiv Kirurgi
Referat bestyrelsesmøde
Deltagere: Mikkel Hugod, Priya Petersen, Jacob Thorup, Lars Holm, Mads Falk, Mette slot Nielsen, Michael Lindholt, Jair Nicolini, Amardeep Singh
Bordet rundt
Mikkel Hugod (praksis Region Hovedstaden). Uudfører operationer i udbud. Forundersøgelse ved optikere.
Priya Petersen (ansvarlig for katarakt siden 2018, Ledende Overlæge AaUH).
På afdelingen har man udfaset øjenlægen ved standard forundersøgelse og efterkontroller. I stedet indfaset optikere. Risikovurdering inspireret af Glostrup. Øjenlæge konsulteres i cirka 25 procent af forundersøgelserne.
Jacob Thorup (ansvarlig for katarakt funktion AUH). Jacob læser alle henvisninger igennem og selekterer risikopatienter mhp planlægning af, hvem der skal forundersøge patienterne før operation.
Lars Holm (Ledende Overlæge for Katarakt Team i Glostrup). Der pågår udbud på operation, standard IOL og visco i samarbejde med Region Sjælland for at tage hul på den kommende storregion. Optikere udfører kapsulotomi. Fortsat Eyhance som standardlinse.
Mads Falk (Roskilde Øjenafdeling). For tiden kun to katarakt kirurger på Øjenafdelingen i Roskilde og fire i Næstved. Årsagen er afgang fra afdelingen til praksis og, at der for tiden er ansættelsesstop. Oplæring af katarakt kirurger foregår i Næstved. De fleste kataraktoperationer i Region Sjælland udføres udenfor sygehuset.
Mette Slot Nielsen (Ledende Overlæge Øjensygdomme Gødstrup og fra 1. september Ledende Overlæge Øjensygdomme AUH). Katarakt er godt for tilknytning til afdelingen. I Gødstrup ønsker få patienter udvisitering, mens flere patienter udvisiteres fra AUH. Årsagen skal nok findes i den geografiske fordeling af udbudsklinikker, der alle ligger i Aarhus. I Gødstrup er der arbejdet med flow på stuen og instrument-sterilisation.
Michael Lindholt (Øjenklinikken Aros, praksis Aarhus). Kataraktoperationer på §64 aftale med Region Midtjylland.
Jair Nicoline (Øjenklinikken Hestetorvet, praksis Roskilde). Har opereret katarakt i praksis i 15 år. Der er operationer på kvote fra Region Sjælland. Suppleret med udbudspatienter og forsikringspatienter. Ingen mulltifokale. Affaldssortering, solfangere og powerbank (Ecoflow). EyeSustain er inspirationskilde til klimavenlig klinikdrift.
Amardeep Singh (Memira). Memira her nu 4 klinikker i Danmark: 3 i Jylland og 1 i København. Startet Tecnis Puresee EDOF IOL.
Eventuelt
Selskabets hjemmeside foreslås at indeholde vejledninger fra afdelingerne til inspiration
Forslag til næste års faglige emne
Panoftalmi ved Sandra Skovdal. Sandra har efter mødet tilkendegivet, at hun gerne vil holde foredrag til mødet i 2026.
Generalforsamling
Dagsorden
09.45-10.30: Generalforsamling for alle selskabets medlemmer og gennemgang af Katarakt-Enquete 2025
10.30-11.30. Årets faglige emne: Behandling af hyperopi med SMILE ved overlæge Per Kappelgaard
Referat
Mødet er indkaldt rettidigt og indkomne forslag til vedtægtsændring modtaget med varsel i henhold til vedtægter. Generalforsamlingen konstateres beslutningsdygtigt.
Dirigent Lars Holm, referent Michael Lindholt
Bestyrelse valgt for 2 år. Nuværende medlemmer valgt i 2024
Vedtægtsændring udsendt med sidste års referat. Med ændring vil bestyrelse kun bestå af formand, næstformand og kasserer. Resterende medlemmer ændres til repræsentantskab. Ændringen anbefales på baggrund af regler for ændret adgang til bankkonto, hvor alle bestyrelsesmedlemmer skal godkende ændringer i banken. Ændring vedtaget med alle stemmer for.
Regnskab: Ingen indtægter eller udgifter i Selskabet. Regnskab godkendt.
Katarakt enquete 2025 gennemgås af Lars Holm
Forslag til nye spørgsmål i 2026: Hvor mange operationer årligt repræsenterer dit svar?
Spørgsmål omkring EDOF og multikale IOLs skal præciseres ift. om det gælder for katarakt-operationer eller CLE.
Udføres clear lens operation med multifokal/EDOF?
Katarakt-enqueten giver anledning til diskussion. Flere behandlingssteder giver antibiotika øjendråber postoperativt ved ukompliceret operation, men det er ikke nødvendigt ifølge de tidligere nationale kliniske retningslinjer.
Der er stor forskel på hvornår der tilbydes torisk IOL.
Halvdelen af behandlingsstederne giver tryksænkende behandling efter ukompliceret operation. Konsensus er, at dette formentligt ikke er nødvendigt.
Årets faglige emne
KLEx for hyperopi ved Per Kappelgaard
Korrektion kan ifølge producenten tilbydes till op til +6,5 D. Der er i praksis dog en væsentlig lavere grænse, idet man risikerer store abberationer ved decentreret behandling ved så høje styrker. De fleste patienter har indikationen astigmatisme eller erhvervsmæssig indikation. Der er få patienter på offentligt sygehus, idet patienter skal være +6,0 for berettigelse til behandling.
Referat af bestyrelsesmøde, generalforsamling og fagligt oplæg i Dansk Selskab for Katarakt- og Refraktiv 27/9 2024
Referat af bestyrelsesformøde:
Deltagere
Priya S. Pedersen (AAU), Daniel Junker Nyborg (virtuelt fra OUH), Danson Muttuvelu (Øjenlægernes Center), Jakob Thorup (AUH), Michael Lindholt (Øjenklinikken Aros, Aarhus), Lars Holm (Glostrup), Mattias Kiel Nielsen (Sønderborg Øjenafd), Nico Gampenrieder (medicinsk ansvarlig Memira), Maren Feddersen (praktiserende øjenlæge i Region Syd), Per Kappelgaard (ansvarlig for refraktiv kirurgi i Glostrup)
De fleste punkter gentages for at sammenligne udviklingen. Der suppleres med spørgsmål omkring brug af NSAID x 1 dagligt, brug af monofokal plus linse, Kitaro-øjne til oplæring, mikromonovision og tilføjelser til bæredygtighed.
Michael sender ansøgning til medicinalfirmaer om ansøgning.
I den forbindelse foreslår Michael Lindholt en vedtægtsændring af bestyrelsens størrelse for at lette overdragelse af foreningskonto, idet overdragelse forudsætter cpr numre, kopi af pas mm af hele bestyrelsen. Ændringsforslaget til vedtægter er, at bestyrelsen består af en formand, næstformand og kasserer. De øvrige nuværende bestyrelsesmedlemmer vil herefter være et repræsentantskab. Forslaget udsendes før næste års generalforsamling mhp. afstemning.
Repræsentantskabet udvides og tilføjes en repræsentant fra privathospitaler. Nico Gampenrieder er til stede og vil forhøre sig om udvælgelsesprocessen. Efter mødets afholdelse oplyser Nico, at han foreslår Amardeep Singh fra Memira til posten.
1) Gennemgang af ESCRS katarakt-guidelines
2) MSICS
3) SMILE behandling til hyperopi
Per Kappelgaard (ansvarlig for refraktiv kirurgi i Glostrup): Ny opgradering på vej til SMILEbehandling med mulighed for behandling af hypermetrope.
Mattias Kiel Nielsen, (Sønderborg Øjenafdeling): har relativ kort ventetid formentligt pga god kirurgisk bemanding i forhold til patientgrundlaget.
Jacob Thorup (ny ansvarlig for cataract funktion på AUH): I gang med børnekatarakt i samarbejde med Glostrup. Satellitfunktion i Randers og Silkeborg. Samarbejds Klinik modtager 100 patienter om ugen. AUH kan nu koncentrere sig om de komplicerede operationer.
Michael Lindholt (praktiserende øjenlæge i Midtjylland): Opererer 650 operationer på kvoten for Region Midt.
Priya Petersen (siden 2017 ansvarlig for katarakt, ny som adm overlæger AAUH): Operationer på afdelingen 3.500-4.000 årligt. Operationer i udbud hvert 3-4. år med hensyntagen til geografisk placering med cirka 4.000-4.500 operationer. Indført forundersøgelser ved optikere vejledt af lægerne
Nico Gampenrieder (medicinsk ansvarlig Memira): Memira udfører primært refraktiv lens-exchange, men også tiltagende katarakt operationer betalt af sundhedsforsikringer. Gået væk fra Eyehance.
Maren Feddersen (praktiserende øjenlæge i Region Syddanmark): Fortsat aftale om katarakt kirurgi i Region Syd
Daniel Nyborg OUH (virtuelt): Arbejder på effektiviteten ved skift mellem operationer. Sidste år indført bilateral operation
Lars Holm (ansvarlig for katarakt Glostrup): Overgået til Eyehance iol som standar
Referat af generalforsamling:
Ændring af bankkonto-ansvarlig, kræver underskrift fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. Det blev derfor under dagens senere bestyrelsesmøde foreslået, at antallet af bestyrelsesmedlemmer reduceres. Den resterende nuværende bestyrelse ændres istedet til betegnelsen ”Repræsentantskab”. Der skal til næste generalforsamling stemmes om følgende vedtægtsændring:
Bestyrelsen vælges på lige vilkår blandt repræsentantskabets medlemmer og består af:
Medlemmer af repræsentantskabet vil fremadrettet bestå af:
Repræsentantskabet sammensætning baseres på selvsupplering. Interesserede kan henvende sig. For bestyrelsesposter og repræsentantskabsposter er man valgt for 2 år ad gangen med mulighed for genvalg.
Referat af fagligt oplæg: Årets emne: Multifokale IOLs, EDOF IOLs og Monofokal plus IOLs
Referent: Michael Lindholt
Bestyrelsesmøde, generalforsamling og fagligt oplæg i Dansk Selskab for Katarakt- og Refraktiv Kirurgi 15.09.23
Deltagere
Priya S. Pedersen (AAU), Danson Muttuvelu (Øjenlægernes Center), Jakob Thorup (AUH), Anders Søndergaard (Vejle), Michael Lindholt (Øjenklinikken Aros, Aarhus), Lars Holm (Rigshospitalet)
Bestyrelsesposter
Formand: Lars Morten Holm (Glostrup) (valgt sept. 22)
Næstformand: Jesper Bregnhøj udgår.
Kasserer: Michael Lindholt (praksis) (valgt sept. 22)
IT-Ansvar: Katja Christina Schielke (AAU) (valgt sept. 22)
Fundraiser: Ubesat
Øvrige medlemmer af bestyrelsen ud fra afdelingsansvar
Amir Tehrani (Næstved)
Anders Søndergaard/Claus Pommerencke (Vejle)
Jakob Thorup (AUH)
Jan Kjær Pedersen (Randers)
Jesper Hjortdal (Refraktiv AUH)
Martin Severinsen (Nordisk Rep.)
Martin Thorwest/Brigitte Wegner (Sønderborg)
Mette Slot Nielsen (Gødstrup)
Michael Læssø (Roskilde)
Niels Lyhne (Refraktiv Odense)
Priya S. Pedersen (AAU)
Kommunikation med medlemmer
Alle interesserede i katarakt inklusiv læger i intro- og hoveduddannelsesstilling vil fremover blive informeret. Google Konto med adressekartotek fungerer som vores medlemsdatabase. Indkaldelse til generalforsamling og faglige møder vil ske via Googles invitationsmodul ud fra vores Google kontos medlemsdatabase.
Mødekadence og formål med møder
Ét møde årligt i forbindelse med DOS generalforsamling. Først bestyrelsesmøde (1 time) efterfulgt af generalforsamling (30 min) og slutteligt et fagligt indlæg (1 time). Formålet med selskabet er styrkelse af netværk på tværs af landet, opnåelse af konsensus samt erfaringsudveksling. Formålet er kun i mindre grad fremlæggelse af forskningsresultater, idet ESCRS, AAO, etc. allerede er et forum for dette..
Sponsorat fra industri
Vi vil stile mod at sende ansøgninger á 5.000 pr. firma mod at firmaerne får deres firmalogo på invitationer til vores årlige møde samt at vi takker firmaerne indledningsvis til vores møder. Der er mundtlige positive tilkendegivelser fra Alcon og Johnson & Johnson.
Regnskab og økonomi
Ikke nødvendigt pga ingen udgifter. Danson har indrapporteret nul-omsætning til skat, idet vores konto i Lægernes Pensionsbank stadig er i Dansons navn. Michael vil sørge for at overdrage bemyndigelsen til nuværende kasserer Michael.
Tidligere emner på selskabets faglige møder
2021: Bilateral Katarakt operation
2022: Katarakt enquete gennemgang
2023: Sustainability
2024: Planlagt: Multifokale linser og EDOF linser ved Danson
Bordet rundt
Priya (Aalborg): stort volumen i oplæring samt tilfredshed med Callisto.
Jakob Thorup (Aarhus): Er selv nyansat pr. 1. sep. 2023. Planlagt operationsvolumen på 1.800 på AUH. På Silkeborg varetages driften af Anders Hessellund med volumen og oplæring. Randers cirka volumen 4.000.
Michael Lindholt: I Midtjylland er der en velfungerende aftale med praksis med ekstra kataraktoperationer. Anskaffet Zeiss mikroskop Artevo 800, Callisto og phakomaskine Quetera.
Anders Søndergaard (Vejle): Zeiss Callisto opdateret og EQ Workspace installeret med surgery optimiser sammenligner. Indkøbt EyeStar til IOL måling. Optiker ansat til kvalitetssikring som optimering af A-konstanter. Opstart bilateral kataraktkirurgi. I alt 4.500-5.000 operationer årligt af 9 kirurger.
Danson (Øjenlægernes Center). Stoppet for et år siden på Silkeborg Øjenklinik og har været et år i England. Tilbage i Aarhus på Øjenlægernes Center, kører med cirka 6.000 operationer udført af 8-9 kirurger, årligt med stort set samme setup som Silkeborg. Startet hjerteklinik i Randers med scanner. I Region Midtjylland blev der sat en besparelse på næste års rammestyrede budget og valgt besparelse på Silkeborg Sygehus og ingen sengepladser.
Lars Holm (Glostrup): Bilaterale sammedagsoperationer udføres på 3 ud af 7 operationsstuer. Afskaffet 1. dags kontrol som standard. Pt. kontrolleres 1-6 uger efter hos egen øjenlæge. Ved bilateral anvendes fortsat forskellige viskoelastiska i form af forskellige produkter. Lidokain forskellige lidokain flasker til henholdsvis højre og venstre øje. På operationsstuen ansat FADL-hold, som dækker op, gennemskyller phacohåndtag, som derefter sendes til sterilcentral. I ambulatoriet er der fortrinsvis optikere ansat, men fortsat sygeplejerske til regelrette sygeplejemæssige opgaver (instrukser for hygiejne, medicinskab, etc). Oplæring af nye kataraktkirurger kræver en del personale ressourcer.
Fagligt oplæg om sustainability ved Lars Holm
www.eyesustain.org giver tips til nedbringelse af CO2 aftryk ved katarakt operation.
Konkrete forslag: Skift fra éngangs- til flergangs I/A håndtag. Genbrug af phaco-tip er besværliggjort af at producenten ikke har dokumentation for dette. Er det nødvendigt med nyt lejepapir eller afspritning af operationsleje? Diamantknive kan gå i stykker ved oplæring koster cirka 7.000 for anskaffelse og 3.000 for slibning. Centrale sterilcentraler med transport belastning er ikke mere sikkert end lokale sterilcentraler. Bilateral operation og undgåelse af unødige kontroller mindsker transportbelastningen. Evt stoppe med operationskitler.
Referat
Årsmøde Dansk Selskab for Katarakt og Refraktiv Kirurgi
Bestyrelsesmedlemmer: Katja Schielke (AAU), Priya S. Pedersen (AAU), Jesper Bregnhøj (AUH), Jesper Hjortdal (AUH), Jan Kjær Pedersen (Randers Øjenafd), Jeppe Kusk Clausen (Gødstrup), Niels Lyhne (OUH), Michael Læssøe (Roskilde), Amir Tehrani (Næstved), Martin Severinsen (Nordisk Rep.).
Mangler repræsentant fra Vejle Øjenafd, Sønderborg Øjenafd.
Udtrådt: Malou Høgsbro (Vejle), Rune Holmbjørn (AUH, tidl. Sønderborg), Nina Jacobsen (tidl. Rigshospitalet), Kristian Næser (tild. Randers), Danson V. Muttuvelu (tidl. AUH)
Vedtægter indstilles til ændring ved generalforsamling 2023 mhp ændring fra “to års valgperiode” til “to års valgperiode med mulighed for genvalg”
Økonomi. Medlemskab forsat gratis. Enighed om ansøgning om årligt tilskud på 10.000 fra henholdsvis Alcon, Johnson&Johnson, Zeiss Medical, BVI og MMC. Muligvis flere. Lars Holm og Michal Lindholt ansvarlig for ansøgninger.
Formål. Erfaringsudveksling indenfor kirurgi og IOL. Fagligt årligt møde med oplæg samme dag som det årlige DOS Videnskab og Generalforsamling på Hindsgavl. Cataract Enquete årlig opgørelse over cataract. Konsensus om kliniske problemstillinger til faglig anbefaling og faglig påvirkning af nationale guidelines.
Danson har oprettet selskabet med bestyrelse bestående af repræsentanter for minimum én repræsentant for cataract og én for refraktiv kirurgi fra alle Regioner. Dog repræsenterer Niels Lyhne begge grupper på OUH og hjemmeside oprettet og administreret af Katja Schielke samt cvr nummer og medlemsliste. Hjemmeside skal på sigt flyttes ind i DOS’s hjemmeside for at sikre overholdelse af GDPR. Mangler liste over alle cataract og refraktive kirurger i Danmark.
Næste bestyrelsesmøde: 3. marts 2023 Comwell Kolding.
Bestyrelsesmøde og fagligt møde 15. september 2023 Hindsgavl. Emne “Sustainability”. Hvordan er infektionshygiejne retningslinier bestemt? Hvem bestemmer? Hvorfor? Evt invitere repræsentant fra Sundhedsstyrelsen. Danson kan invitere kirurg fra Indisk Hospital med samme lave panoftalmi risiko som hospital i USA med kun en brøkdel CO2-aftryk. Tilmelding nødvendig og større lokale 2023. Program bestyrelsesmøde 9.00-10.00, generalforsamling 10.00-10.30, fagligt oplæg 10.30-11.30. Efterfølgende frokost og DOS Videnskab og Generalforsamling.
Akryl-allergi diskuteres og betragtes ikke som et problem idet acryl-allergi aldrig er beskrevet ved IOL.
Cataract Enquete vil blive publiceret på DOS’s hjemmeside. Supplerende til næste års opgørelse. Spørgsmål om sek IOL suppleres med mulighed for suturering af eksisterende IOL. Spg. 15. Tryksænkende hos glaukom patienter anbefaler glaukomteam Glostrup tbl diamox idet øjendråber næppe har effekt umiddelbart efter operation. 16. Selskabet opfordrer alle cataract kirurger til årlig opgørelse mhp refraktivt udkomme og komplikationsfrekvens.
Tak for et godt møde.
Referent Michael Lindholt
Årsmøde for Dansk Selskab for Kataraktkirurgi den 28/2 2020
Referent. Lars Holm
Tilstede: Helge Andersen, Rune Holmbjørn, Charlotte Corydon, Malou Høgsbro, Amir Tehrani, Finn Kristian Næser, Danson Muttuvelu, Lars Holm og Katja Schielke på skype-forbindelse
Dagsorden:
Referat
1) Formulering af vedtægter:
Navn:
Dansk Selskab for Kataraktkirurgi
Formål:
Bestyrelse:
Består af en repræsentant fra hver dansk øjenafdelingsmatrikel, 1 repræsentant fra praktiserende øjenlæger. Bestyrelsens sammensætning baseres på selvsupplering. Interesserede kan henvende sig. For alle poster er man valgt for 2 år ad gangen.
Medlemskab:
Øjenlæger og forskere med interesse for kataraktkirurgi kan blive medlem. Medlemskab opnås ved registrering på hjemmesiden. Medlemskabet skal godkendes. Medlemskabet er gratis.
Hjemmeside:
Varetages af IT-ansvarlig
Mødeaktivitet:
Årlig generalforsamling og debatmøde (kl. 11.00) i forbindelse med Dansk Oftalmologisk Selskabs efteruddannelseskursus. Løbende arrangement af symposier.
Finansiering:
Drift af hjemmesiden og udgifter til mødeaktivitet finansieres af annoncebidrag fra medicinalindustrien. Udgifter til afholdelse af symposier søges sponsoreret af medicinalindustrien.
Medicinalindustrien har ingen indflydelse på selskabets aktiviteter eller hjemmesidens indhold
CVR og Bankkonto:
Selskabet skal have begge dele.
Bestyrelsessammensætning 2020
Formand: Danson Muttuvelo (Aarhus/Silkeborg)
Næstformand: Lars Holm (Glostrup)
Kasserer: Malou Høgsbro (Vejle)
Fund-raiser: Ubesat
IT-ansvarlig: Katja Schielke (Aalborg)
Kontaktperson til Scandinavian Society of Cataract Surgery: Danson Muttuvelu
Revisor: Ubesat
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Helge Andersen (Holstebro)
Rune Holmbjørn (Sønderborg)
Charlotte Corydon (Aarhus)
Niels Lyhne (Odense)
Amir Tehrani (Næstved)
Michael Læssø (Roskilde)
Finn Kristian Næser (Randers)
Repræsentant for praktiserende øjenlæger: Michael Lindholt vil blive spurgt af Danson
2) Fagligt indlæg
Lars uddeler Rigshospitalets instruks for bilateral sammedagskirurgi. Rigshospitalets er en af landets få øjenafdelinger, hvor der er indført populationsansvar som finansiel afregningsmodel. Ved populationsansvar får en afdeling tildelt en given sum penge mod at man til gengæld har ansvaret for at behandle alle patienter i ens optageområde. Hvis man ikke kan indfri udrednings- og behandlingsgarantien skal man som afdeling selv afholde udgifter til udvisitering. Dette stimulerer til at tænke i mere rationelle/effektive patientforløb og i denne forbindelse er bilateral sammedagskirurgi på Rigshospitalet blevet indført. Der har indtil videre været god erfaring med det både fra patients-synspunkt og afdelings-synspunkt.
3) Evt: